16-10-2007
Mennesker er vigtigere end penge
Man kan nogle gange undre sig over, hvordan strafudmålingen foregår i det danske retssystem, for umiddelbart hænger det slet ikke sammen.Man burde få en langt højere straf for personskadeligt kriminalitet, som ødelægger et andet menneskes liv, end hvad man får for økonomisk kriminalitet, hvor det kun er materielle ting, det drejer sig om. Det omvendte virker til at være tilfældet i dag.
Hvis man tager dommen fra for nylig til den unge mand fra Ringkøbing, der havde dræbt sin ekskæreste, så fik han en dom på 8 års fængsel. Til sammenligning fik Klaus Riskjær 7 år for økonomisk kriminalitet. Det er der ikke Klaus Riskjær, der får en for høj straf men derimod straffen for affektmord, der skal være langt hårdere.
Et andet eksempel er straffen for voldtægt, hvor gennemsnitsstraffen kun ligger på 2 år. Er det en rimelig straf for voldtægt i forhold til de 7 år for økonomisk kriminalitet?
Det kan ikke være rimeligt at kriminalitet, der kun handler om materielle ting straffes hårdere end kriminalitet, hvor et andet menneske lider og får ar på sjælen og i værste fald kan miste livet. Vi har derfor brug for en reform af vores retssystem, så vi kan få ændret strafudmålingerne.
Mennesker er vigtigere end penge.



