22-9-2009
klimadebatten er kørt fuldstændig af sporet
I december i år er Danmark vært ved det store FN klimatopmøde, hvor hele verdens ledere kommer til København for at se om man kan lave en aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.Desværre er klimadebatten kørt fuldstændig af sporet og der er gået selvsving i, at komme med overbud på, hvor meget man på papiret skal reducere CO2 udslippet.
Debatten køre udelukkende på, hvor meget vi skal reducere CO2 for at mindske den globale opvarmning og har man den holdning, at vi burde granske lidt mere i om det virkelig er den bedste løsning, eller om der kunne være mere fornuftige alternativer, ja så er man pludselig klimafornægter.
Jeg er ikke klimafornægter, for jeg mener bestemt, at vi skal gøre noget for miljøet og for at mindske den globale opvarmning, så spørgsmålet er ikke om vi skal gøre noget eller ej. Jeg tillader mig derimod bare at spørge, om det nu er de rigtige løsninger vi diskuterer?
Klima debatten er blevet alt for ensporet og fokuserer kun på, at den eneste løsning er at reducere CO2 udledningerne. Men er det virkelig den bedste løsning?
Som eksempel er der ingen tvivl om at isen smelter på Nordpolen, hvilket helt sikkert vil gøre det svære at være isbjørn. Men inden man begynder at poste en masse milliarder i begrænsningen af CO2 udslippet, burde vi så ikke undersøge om der er andre og bedre løsninger, som kan hjælpe isbjørnen?
Hvis vi f.eks. opfyldte Kyoto aftale, som er forgængeren til den klimaaftale, man forventer bliver lavet i København, så ville det koste 180 mia dollars om året - jeg gentager lige 180 mia dollars om året – og det forventer man kunne rede en isbjørn om året. Samtidig giver man tilladelse til at dræbe imellem 300 og 500 isbjørne om året.
Man kunne jo så overveje- bare overveje - om det ikke er en ide, at vi skulle holde op med at skyde de 300 isbjørne, inden vi investerer milliarder af dollars i metoder, der om 30-40 år kan rede EN isbjørn.
En anden konsekvens af den globale opvarmning er, at sygdommen malaria vil blive mere udbredt. Faktum er at malaria hører svagt sammen med varme, men derimod er koblet stærkt sammen med velstanden i befolkningen.
Hvis vi igen forestiller os at vi brugte de 180 mia dollar om året for at opfylde Kyoto aftalen, så ville vi kunne rede 8000 menneskeliv om året, hvilket lyder meget positivt. Problemet er bare at hvis vi i stedet brugte pengene på at udvikle en effektiv malariamedicin, så ville vi i stedet kunne rede 800.000 menneskeliv om året.
Problemet i dag er at beslutningstagerne er blevet grebet af panik og populisme i forhold til klimaudviklingen, og derfor alt for ofte træffer tåbelige beslutninger på baggrund af skingre dommedagsprofetier.
Der sættes ikke længere spørgsmålstegn ved, om det er klogt at bruge alle kræfter på at nedbringe CO2-udslippet. Vi bør spørge os selv om vi virkelig ønsker at bruge 180 milliarder dollars hvert år på at nedbringe CO2, uden at det har de store virkninger om 100 år? Eller ønsker vi at bruge penge på investeringer i ny forskning, der måske allerede om få år kan løse de problemer, vi står over for nu?
Jeg mener her klart, at vi skal bruge langt flere ressourcer på feks. at forske i alternativer til fossile brændstoffer og andre løsninger. Men det skal være uden på forhånd at lægge os fast på den første og bedste løsning, som måske oven i købet senere viser sig at være den dyreste og dårligste.
Lad os droppe klimahysteriet og få klimadebatten tilbage på sporet!
