Uetisk optræden af Ekstra Bladet

Jan Lindholt Mikkelsen er renset for enhver mistanke om andel i det frygtelige drab på Maria Møller Kristensen i Rolighedsgade. Egentlig burde vi slet ikke kende Mikkelsens navn eller adresse, for i den slags sager nedlægges der ofte navneforbud for at beskytte den sigtede. Man er jo uskyldig indtil andet er bevist.
Den eneste grund til at vi kender hans navn er, at Ekstra Bladet ingen moral har og har valgt en uetisk optræden.

Lindholt Mikkelsens forsvarer valgte ikke at forlange navneforbud i sagen, men det er kutyme i pressen, at man naturligvis heller ikke i sådanne sager bringer navn – og da slet ikke billede – af en mistænkt.

Ekstra Bladet trodsede denne præcedens og valgte at bringe fotos og navn på den mistænkte. Nu da han er frikendt for enhver mistanke er gode råd dyre for Ekstra Bladet, der nærmest desperat leder efter et argument at klamre sig til for at forsvare avisens handlemåde. Man har henvist til offentlighedens interesse, men hvilken interesse har offentligheden egentlig i at kende identiteten og fotoet på en mistænkt? Og hvor langt skal man egentlig gå fremover i sådan nogle sager. Skal Ekstra Bladet til at offentliggør navn og adresse på alle sigtede i straffelovssager, fordi offentligheden har en interesse i at kende deres identitet.

Dansk Folkeparti mener der er al mulig grund til, at vi kender identiteten på forbrydere, DER ER DØMT. Jeg har intet imod, at Ekstra Bladet eller andre aviser bringer billeder af personer, når dommen er faldet – men af sigtede – nej selvfølgelig ikke.

Det ville klæde Ekstra Bladet med en smule selvransagelse af avisens egen moral og etik og ikke blot klamre sig til en beslutning, som i bagklogskabens lys, må siges ikke at have været helt fin i kanten.

Ekstra Bladets journalistiske etik og moral har simpelthen nået bunden.

Nyhedsbrev
Navn:
E-mail: