1-2-2010
Totalharmonisering: Nej tak
For tiden behandles forslag L91 i Folketinget, som har til formål at indfører EUs forbrugerkreditdirektiv i dansk lovgivning. Som så mange andre direktiver fra EU så har forbrugerkreditdirektivet til formål at totalharmoniserer de enkelte medlemsstaters love så alle EU landenes lovgivning bliver ens og der derved ikke er plads til forskellighed.Udviklingen med at EU totalharmoniserer reglerne på flere og flere områder er Dansk Folkeparti meget modstander af. Vi synes det er positivt at EU samarbejdet også handler om forbrugerpolitik, men hvorfor i al verden indfører man ikke bare minimumsstander?
Når EU også på dette område vælger at gøre alle EU landenes lovgivning stort set ens, så fjerner man også muligheden for at Danmark kan være foregangsland. Man fjerner muligheden for at for at lærer af hinanden og man fjerner Folketingets mulighed for at tilpasse lovgivningen efter danske forhold.
En af vest Europas styrker har altid været, at vi har kunnet kigge på hinandens lovgivning og ud fra det undersøge og lærer af hinandens erfaringer. Har Holland eller Sverige f.eks. gode bud på en løsning af et givent problem Danmark måtte ha, så er det oplagt at kigge på hvad de andre har gjort.
Når EU totalharmoniserer, så fjerner man den mulighed. Der er så ikke længere plads til forskellige løsninger og kreativ nytænkning i lovgivningen rundt omkring i Europa.
Totalharmonisering i EU er ikke andet end et smartere ord for laveste fællesnævner, der ikke kommer borgerne til gode. Totalharmonisering: Nej tak!



