Indlæg & Artikler

På denne side kan du læse de læserbreve, jeg har skrevet gennem tiden. I højre side kan du se nogle af de artikler, der har været i avisen, og du kan også se mit TV indlæg i TV Midtvest, som er optaget i forbindelse med folketingsvalget 2005.

8-6-2010

Fair løsning er varm luft

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis redningsplan for dansk økonomi er ikke andet en varm luft. Man mener, at mirakelkuren er, at hvis vi bare arbejder 12 min mere om dagen eller 1 time mere om ugen, så er alle vores problemer løst.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og et gammelt ordsprog siger også , at når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også, hvilket også er tilfældet denne gang.

Læs hele brevet

8-6-2010

Socialdemokratiets flugt fra ansvaret

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti må have fundet inspiration hos fagbevægelsen til deres nye linje i forhold til renoveringspuljen. Der er tale om løgn og forstillelse fra ende til anden på samme måde, som vi i øjeblikket ser i LO’s annoncekampagner.

Socialdemokraten Thomas Jensen er nemlig i Ugebrevet A4 ude med riven efter regeringen og Dansk Folkeparti med kritik af, at renoveringspuljen er socialt skæv. Sagen er bare den, at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemte for renoveringspuljen i Folketingssalen.

Læs hele brevet

7-6-2010

Ægte rødt

Det er ubetinget en god ting, at vi i Danmark kan melde os ind i en fagforening, som kæmper vores sag, når der er behov for det. Det er jeg stor tilhænger af. Men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor medlemmerne af LO og 3F finder sig i, at deres kontingentkroner bruges på at sprede løgne og føre rød partipolitik.

For det første synes jeg ikke, at en fagforening bør misbruge medlemmernes kontingent på dyre annoncer og kampagner, som så ensidigt støtter venstrefløjen. Og så er kampagnerne oven i købet løgn.

Læs hele brevet

10-5-2010

Godt vi ikke har euroen

Sidst da vi skulle stemme om euroen var ja partierne ude med de helt store lovprisninger om, at hvis vi blot fik euroen så var alt stort set godt. Væksten ville stige markant, der ville blive skabt markant flere arbejdspladser og Danmarks konkurrence evne ville blive meget bedre. Faktisk havde vi slet ikke råd til at stå uden for euroen, lød det dengang.

I dag cirka ti år efter kan vi så være glade for, at danskerne ikke lyttede til de forkerte profetier og stemte nej til euroen. Sandheden er nemlig, at selvom Danmark ikke er med i den fælles valuta, så har vi klaret os markant bedre end eurolandene.

Læs hele brevet

10-5-2010

Vi skal ikke betale for Sydeuropas overforbrug

EU arbejder i øjeblikket på at lave en ordning, der gør, at lande der er kommet i økonomisk e problemer, ligesom Grækenland, bliver reddet af de andre EU lande. Det skal bl.a. ske ved, at alle EU lande skal spytte penge i en fælles fond, som så kan bruges til at hjælpe de nødstedte lande.

I Dansk Folkeparti er vi meget imod sådan en ordning, for det kan ikke være rimeligt, at danskerne skal være med til at finansiere, at lande som Grækenland, Portugal og Spanien har haft et kæmpe overforbrug og levet over evne i flere år, og derved opbygget et kæmpe underskud.

Læs hele brevet

16-4-2010

Kønskvotering er ikke ligestilling

Socialdemokraterne har meldt ud, at hvis de får regeringsmagten efter næste valg, så vil de lave en lov, der tvinger børsnoterede virksomheder til at have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne. Hvis dette ikke sker, så vil virksomhederne blive tvangsopløst.

I Dansk Folkeparti er vi store tilhængere af ligestilling i samfundet, men vi er også store modstandere af kønskvotering.

Læs hele brevet

12-3-2010

Hvad kommer først – infrastrukturen eller udviklingen?

Når der diskuteres trafik investeringer i Danmark, ender Sorteper næsten altid i et af de såkaldte udkantsområder. Det er for eksempel ikke meget, vi ser til investeringerne i Vestjylland.
Hovedargumentet for at investere i vejene i det østlige Danmark er, at det er her, den største del af trafikken er. Derfor er det her, vi skal lave nye veje. Men hvad kommer lige først - er det vejnettet eller trafikken – infrastrukturen eller udviklingen?

Læs hele brevet

10-3-2010

Hvorfor så ivrig efter vidtgående reformer?

Det er nødvendigt med reformer af samfundet. Sådan lyder det igen og igen. Så er det efterlønnen, så er det underskuddet i statskassen. Så er det manglen på arbejdskraft. Så er det for mange arbejdsløse. Der går næsten ikke en uge, uden en eller anden kræver reformer.

Sjældent matcher iveren for reformer de behov, der er. Der synes at være et klart tegn på, at man gang på gang foreslår reformer, der skyder langt over målet. I Dansk Folkeparti er vi bestemt ikke modstandere af reformer, men skal være en balance, så vi ikke kommer til at lave overilede løsninger, som der ikke er brug for om få år. Vi skal jo ikke lave reformer for reformernes skyld. Man fristes næsten til at sige, at nogle politikere vil ændre samfundet for ændringernes skyld alene og ikke for at lave balancerede løsninger til gavn for danskerne.

Læs hele brevet

2-3-2010

Skal Silkeborg kommune sættes under administration?

Borgerne i Silkeborg står desværre overfor en voldsom service forringelse i de velfærdsgoder, som vi alle er så glade for. Det skyldes, at Silkeborg Kommune står over for en svær opgave, da der skal spares omkring en kvart milliard kroner! Årsagen er, at man igennem en årrække ikke blot har kørt med budgetteret underskud, men oven i købet har overskredet de budgetterede underskud voldsomt. Man har simpelthen levet over evne.

Det er et klart tegn på økonomisk uansvarlighed, at man ikke har haft bedre styr på økonomien, og løbende har justeret budgetterne og rettet serviceniveauet til. Havde man gjort dette, så ville man ikke stå i denne situation, hvor man nu skal til at lave et voldsomt indgreb i serviceniveauet.

Læs hele brevet

2-3-2010

Lad os brøle i kor

Der er utroligt mange mennesker, foreninger og virksomheder, der gerne vil påvirke beslutningstagerne. Det er én af de mange ting, som jeg lærte, da jeg i 14 måneder var medlem af Folketinget. Efterfølgende er jeg kommet i tanke om, at det egentlig er meget lidt lobbyisme, der har været fra vores område i Ringkøbing -Skjern Kommune. Det kan selvfølgelig være, at vi bare er godt tilfredse her i Vestjylland, og at vi synes, at alt er, som det skal være. Men det kan jo også være, at vi bare ikke er gode nok til at råbe op, når der er noget, som vi mangler eller ønsker.

For at Vestjylland ikke skal blive glemt på den politiske bane, er det vigtigt, at vi står sammen. Vi skal ikke sidde bomstille og håbe, at der falder noget af til os fra Christiansborg. Vi skal arbejde aktivt for få ført vores idéer og visioner ud i livet. Et Danmark i balance kommer ikke af sig selv. Det kommer ved, at vi gæve vestjyder trækker arbejdshandskerne på og står sammen. Hvis vi, som det sker i dag, henvender os enkeltvis til de forskellige beslutningstagere, så er det for nemt for at overhøre vores ønsker. Hvis vi derimod stiller os op i samlet flok, smører stemmebåndet og ”brøler i kor”, så vil Christiansborg-politikerne lytte til os.

Læs hele brevet

13-2-2010

S og SFs bluffnummer

At Danmark står over for en økonimisk udfordring de næste par år, er der vel ingen, der er i tvivl om. Vi skal som samfund have fundet ni mia. kroner om året i de næste tre år for at kunne overholde EUs økonomiske krav.

S og SF foreslår, at man dækker hullet ved blandt andet at hæve cigaretafgifterne. Begge partier har dog tidligere understreget, at det typisk er de socialt dårligt stillede, som ryger mest, men at de selvfølgelig vil blive kompenseret for de højere cigaretafgifter.

Læs hele brevet

9-2-2010

Er det virkelig så ringe at have en familiefar som statsminister?

Der har den sidste stykke tid været en heftig kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi han tog en uges ferie med sin familie. Kritikken er bl.a. kommet fra de alt- og bedrevidende politiske kommentatorer med fri adgang i medierne. Men hvad er problemet egentligt i, at statsministeren tager en uges ferie med familien?

Hovedkritikken går på, at statsministerparret har trukket deres børn ud af skolen i en uge for at tage på ferie. Men er det virkelig et så stort problem, når statsministerens kone er uddannet lærer og derved jo nok er i stand til at undervise børnene i den uge?

Læs hele brevet

4-2-2010

Et nummer for naivt

Karina Lorentzen påstår i JV den 2. februar, at SF’s nylige forslag om 125 millioner kroner ekstra til Kriminalforsorgen er fuldt finansieret i SF’s forslag til finansloven 2010. Det er ganske enkelt usandt. Der står ikke et éneste ord om Kriminalforsorgen eller lignende i SF’s udspil, der på plus og minussiden ender i et rundt nul. Der er altså ikke indbygget ekstra penge til nye SF-forslag. Jeg vil hermed opfordre Karina Lorentzen til at lade være med at forsøge at føre JV’s læsere bag lyset og ærligt fortælle om, hvor for eksempel de ekstra penge til Kriminalforsorgen skal komme fra.

Ud over at SF har svært ved at fortælle, hvem der skal betale for partiets løfter, er der nu også i dette tilfælde noget næsten komisk over SF’s forslag. De 125 millioner kroner i det ufinansierede forslag, skal nemlig stoppe bandekonflikten ved at ansætte flere skolelærere og pædagoger i landets fængsler. Karina Lorentzen tror simpelthen på, at et hårdkogt bandemedlem kan vendes væk fra kriminalitet, hvis bare en pædagog eller en lærer tager sig af vedkommende. Det er vist et nummer et naivt.

Læs hele brevet

4-2-2010

Fædre-fri-forældremøder skader integrationen

På nogle folkeskoler i København er det forbudt for fædre at deltage i samme møder som mødre. Det sker fordi nogle af de muslimske mænd forbyder deres koner at deltage i møder, hvor der er andre mænd til stede. For at sige det rent ud, har skolelederne på disse skoler totalt misforstået, hvad integration går ud på. Det er ikke det danske samfund, der skal ændre sig, fordi nogle muslimske mænd i ligestillingsspørgsmål lever i middelalderen.

Målet med integration må være at få indvandrerne til at integrere sig i det danske samfund, så de kan leve efter de samme regler og normer som alle andre i Danmark. De skal fuldt ud acceptere, at der i Danmark er fuld ligestilling mellem kønnene, og at det i vores land er normalt og ønskeligt, at både mor og far deltager i forældremøder.

Læs hele brevet

1-2-2010

Vent med sms-lån

Medierne har igennem længere tid skrevet meget om de såkaldte sms-lån. Konceptet går ud på, at man sender en sms, og kort tid efter står der for eksempel 2.000 kroner på ens konto, så man måske kan købe nogle bukser, som man har set sig lun på. Det lyder sådan set meget godt, men der er det store problem, at disse lån har tårnhøje renter.

Læs hele brevet

1-2-2010

Totalharmonisering: Nej tak

For tiden behandles forslag L91 i Folketinget, som har til formål at indfører EUs forbrugerkreditdirektiv i dansk lovgivning. Som så mange andre direktiver fra EU så har forbrugerkreditdirektivet til formål at totalharmoniserer de enkelte medlemsstaters love så alle EU landenes lovgivning bliver ens og der derved ikke er plads til forskellighed.

Udviklingen med at EU totalharmoniserer reglerne på flere og flere områder er Dansk Folkeparti meget modstander af. Vi synes det er positivt at EU samarbejdet også handler om forbrugerpolitik, men hvorfor i al verden indfører man ikke bare minimumsstander?

Læs hele brevet

28-1-2010

Bedetæpper til pirater

Jeg må indrømme, at jeg blev chokeret, da jeg for nylig i flere medie kunne læse, at den danske flådes skib Absalon, som er sejlet mod farvandene ud for Afrikas Horn, for at lede NATO’s indsats mod pirater, er blevet udstyret med en større mængde koraner og bedetæpper.

Det er rigtig godt, at vi har sendt et krigsskib af sted for at beskytte de danske skibe, men det kan da ikke være rigtigt, at danske skatteydere skal betale for koraner og bedetæpper til piraterne, hvis de bliver fanget.

Læs hele brevet

27-1-2010

Endelig nye regler på vej om GPS til demente

Sidste år stillede jeg et forslag i folketinget, der skulle gøre det nemmere at bruge pejle- og alarmsystemer til demente. Den gang var flere partier imod forslaget, men nu ser det heldigvis ud til, at et flertal i Folketinget bakker op om lempeligere regler i forhold til at udstyre demente med f.eks. en GPS sender.

Hensigten med at lempe reglerne for at udstyre demente med GPS er jo at opspore forsvundne demente, hvis de skulle have forvildet sig væk, og dermed skabe større tryghed for familier, plejepersonale og de demente selv. Man ser jo desværre med jævne mellemrum, at demente får forvildet sig væk og i værste tilfælde først findes når det er for sent.

Læs hele brevet

26-1-2010

Ja hvem skal nu betale?

Folketingskandidat for Socialdemokraterne, Kim Brandt, spørger i JydskeVestkysten den 25. januar, hvem der skal betale for de skattelettelser, som danskerne får lønudbetalingen nu her. Svaret er, at det skal dem, der får skattelettelserne.

Læs hele brevet

25-1-2010

Uetisk optræden af Ekstra Bladet

Jan Lindholt Mikkelsen er renset for enhver mistanke om andel i det frygtelige drab på Maria Møller Kristensen i Rolighedsgade. Egentlig burde vi slet ikke kende Mikkelsens navn eller adresse, for i den slags sager nedlægges der ofte navneforbud for at beskytte den sigtede. Man er jo uskyldig indtil andet er bevist.
Den eneste grund til at vi kender hans navn er, at Ekstra Bladet ingen moral har og har valgt en uetisk optræden.

Lindholt Mikkelsens forsvarer valgte ikke at forlange navneforbud i sagen, men det er kutyme i pressen, at man naturligvis heller ikke i sådanne sager bringer navn – og da slet ikke billede – af en mistænkt.

Læs hele brevet

21-12-2009

Vi vil hellere bekæmpe fattigdom end rigdom

Folketingsmedlem Mogens Jensen fra Socialdemokratiet havde onsdag den 16. november et læserbrev i Herning Folkeblad under titlen ”regeringens julegave til de rigeste”.

Mogens Jensen langer endnu engang ud efter skattereformen som træder i kraft til januar, fordi dem der tjener mest også får mest ud af en skattelettelse. Problemet er bare at det er svært at gøre det anderledes, når skatten regnes via en procentsats. Man burde ikke skulle være professor eller socialdemokrat for at kunne regne ud, at får man f.eks. 1 procent i skattelettelse, så får man reelt en højere skattelettelse, hvis man tjener 200 kr. end man gør hvis man tjener 100 kr.

Læs hele brevet

17-12-2009

Lømmelpakken har vist sin store berettigelse

Som ordfører på lømmelpakken for Dansk Folkeparti vil jeg gerne slå fast, at vi bl.a. kan takke lømmelpakken for, at København stadig er intakt efter de store demonstrationer de sidste par dage, hvor mange er blevet præventivt anholdt, da autonome typer begyndte at kaste med brosten og affyre kanonslag.

Det er lømmelpakken, der har gjort, at politiet kan slå så kontant til over for de professionelle ballademagere. Havde vi ikke fået vedtaget lømmelpakken, så var Københavns centrum blevet lagt øde af disse autonome krigere, der kommer fra nær og fjern for at hærge.

Læs hele brevet

16-12-2009

Kommunale anbringelser af børn

En gennemgang fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i hele 83 procent af tilfældene ikke overholder alle de lovkrav, som gælder, når børn skal fjernes fra hjemmet.

Det er stærkt utilfredsstillende, at kommunerne ikke overholder lovgivningen, når børn og unge anbringes uden for hjemmet og den vakkelvorne sagsbehandling kan hverken børn eller forældre være tjent med.

Læs hele brevet

13-11-2009

Tag gåbussen i skole

Den er gratis, den giver frisk luft og motion, gode oplevelser børn og forældre imellem, og så er den trafiksikkerheden selv, som får dine børn sikker i skole. Valgkampe bliver tit ukonkrete, så her er i stedet et konkret forslag til, at få børnene sikkert i skole. Her er gåbussen en oplagt idé, som skoler og forældre bør prøve af i Herning kommune.

Gåbusser er i al sin enkelthed en ordning, hvor en forælder følger sit barn i skole ad en aftalt rute. På vejen er der forhåndsaftalte opsamlingssteder. Her kan de mindste skolebørn vente og stige på gåbussen, efterhånden som denne nærmer sig skolen.
Idéen er, at familier, der bor i nærheden af hinanden laver deres egen gåbus. Forældrene aftaler indbyrdes, hvem der er chauffør de forskellige dage. Gåbussens passagerer bliver herefter forsynet med refleksveste, som kommunen betaler. På denne måde bliver gåbussen synlig i trafikken.

Læs hele brevet

10-11-2009

Flere penge er ikke altid løsningen

Den nuværende valgkamp er ikke meget anderledes end dem, vi har oplevet før. Igen er der ingen grænser for, hvor godt byrådskandidaterne vil gøre det for borgerne og der er ingen grænser for, hvad der ikke skal bruges nye penge på, hvilket også er sympatisk nok.
Men hvorfor er det lige at valgkampe altid bliver domineret af den nemme løsning, nemlig at man bare skal bruge flere penge.

Jeg vil hellere vende den om og spørge, får vi nok velfærd for pengene og bruger vi dem rigtig?

Læs hele brevet

10-11-2009

Dansk Folkeparti kan levere varen på ældreområdet

Siden 2001 har Dansk Folkeparti i Folketinget forbedret forholdene markant for landets ældre og den udvikling vil vi meget gerne fortsætte i byrådet.

I Folketinget har vi bl.a. sørget for at ældrechecken blev indført i 2003 og har efterfølgende forbedret den hvert år lige siden. Der er blevet indført et loft over betalingen for mad på plejehjem, fast kontaktperson i ældreplejen, tilskud til genoptræning, gratis influenza-vaccination og indførelse af en plejebolig garanti. Ja listen med Dansk Folkepartis fingeraftryk på ældreområdet er mange, men vi stopper ikke her.

Læs hele brevet

27-10-2009

Skoler med over 50% indvandrere giver dårlig integration

De sidste lange tider har vi set eksempler fra bl.a. Tingbjerg i København på, hvad der sker, hvis de indvandrere, der er i Danmark ikke bliver integreret. Heldigvis står det ikke så slemt til i Herning, men vi er nødt til at gribe ind, inden udviklingen fortsætter i den forkerte retning.

Her tænker jeg specielt på det store antal tosprogede elever, der er på nogle skoler. Det dur simpelthen ikke, at vi har skoler, hvor over halvdelen af eleverne er tosprogede. Det gør integrationen svær og i nogle tilfælde umulig.

Læs hele brevet

13-10-2009

Forslag til forbedring af plejeboliggarantien

Den 1. januar 2009 trådte plejeboliggarantien i kraft, hvilket betød at alle der er visiteret til en plejebolig skal have tilbudt en plejebolig inden for 2 måneder. Det er en ordning, som Dansk Folkeparti er stor tilhænger af, men jeg kunne godt tænke mig, at vi i Herning lavede en udvidelse af ordningen, så den bliver mere fleksibel for den ældre.

Plejeboliggarantien gælder nemlig kun, hvis man siger ja til den plejebolig, man bliver tilbudt. I samme øjeblik man har særlige ønsker til plejeboligen og ikke blot ønsker tag over hovedet, ryger man ud af garantien. Ganske vist starter en ny garantiperiode, men garantien gælder kun, hvis man står på den generelle venteliste uden særlige ønsker til, hvor man vil bo.

Læs hele brevet

10-10-2009

Surt opstød fra Socialdemokratisk formand i Herning

Fredag den 2. oktober havde formand for Socialdemokraterne i Herning kommune, Knud Egon Poulsen (KEP), et læserbrev i Herning Folkeblad med overskriften ”Dansk Folkeparti er endnu ikke stuerent”. KEP bruger et helt læserbrev på at forsøge at udstillet Dansk Folkeparti, som et "urent" parti, der har umenneskelige holdninger.

Jeg kan kun læse KEP’s indlæg som et surt opstød, som overhovedet ikke indeholder et ord politik og slet ikke hvad socialdemokraterne står for. Måske er det ikke så underligt, for det er efterhånden ret sjældent, der kommer noget konstruktiv fra socialdemokraterne.

Læs hele brevet

10-10-2009

Nordvest skal også have en akutfunktion

Regeringen har meldt ud, at de ønsker et nyt sygehus ved Gødstrup, og at man først vil lukke akutafdelingen på Holstebro sygehus, når det nye er færdigt. Regeringen lægger så op til at Holstebro sygehus eventuelt skal afløses af en skadeklinik. Lad mig sige det klart, at en sådan løsning simpelthen ikke er god nok for Dansk Folkeparti og ikke mindst befolkningen, der lades i stikken ved en sådan løsning.

Læs hele brevet

22-9-2009

Skolenedlæggelse er et dødskys til lokalsamfundet

Venstre kom for nylig med et forslag om, at lukke 2 skoler i Herning kommune. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af skolenedlæggelser. Det var vi også ved sidste valg, og er det også efter kommunalvalget den 17. november.

For det første starter de nedlagte skoler efterfølgende tit op som friskoler, hvilket betyder der ikke er noget sparet på det. Det så vi bl.a. i Ringkøbing-Skjern kommune, som for et par år siden var igennem en række skolenedlæggelser med det resultat, at friskoler blomstrede op.

Læs hele brevet

22-9-2009

klimadebatten er kørt fuldstændig af sporet

I december i år er Danmark vært ved det store FN klimatopmøde, hvor hele verdens ledere kommer til København for at se om man kan lave en aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.

Desværre er klimadebatten kørt fuldstændig af sporet og der er gået selvsving i, at komme med overbud på, hvor meget man på papiret skal reducere CO2 udslippet.

Læs hele brevet

1-6-2009

Det komiske EU

Stemmeprocenten til det kommende EP valg den 7. juni ser ud til at blive lav. Det kunne skyldes, at EU virker meget langt væk og at danskerne har det indtryk, at EU kun behandler kedelige sager. Sandheden er, at mange af de sager Europaparlamentet behandler faktisk er ret komiske, men desværre også sørgelige og helt uvæsentlige.

Europa Parlamentet har f.eks. bevilget 750.000 kr. til en skibakke på Bornholm. Jeg er sikker på at der er andre steder i Europa, hvor der ville være mere væsentlig at lave en skibakke.

Læs hele brevet

29-5-2009

Genindfør den nationale grænsekontrol

Siden Danmark indtrådte i Schengen-aftalen og derved nedlagde den nationale grænsekontrol, har vi givet de kriminelle frit spil. Antallet af østeuropæiske røverbander er eksploderet, og det har aldrig været nemmere at få ulovlige våben og stoffer smuglet ind i landet.

At vi har nedlagt den nationale grænsekontrol er simpelthen en katastrofe, og den skal derfor genindføres, så vi kan få stoppet narkosmuglere og menneskesmuglere, inden de kommer ind i landet.

Læs hele brevet

29-5-2009

Mindre EU – Mere Danmark

Dansk Folkeparti mener ikke, at Danmark skal meldes ud af EU; men at vi er meget kritiske over for EU og mener i mange tilfælde, at det danske Folketing er bedre til at tage beslutningerne.

Vi mener derfor, at EU-samarbejdet skal rulles tilbage, så det alene handler om reelt grænseoverskridende problemer og eksempelvis handelssamarbejde, miljøpolitik og forbrugerbeskyttelse.

Læs hele brevet

27-4-2009

Socialdemokratisk dobbeltmoral om statsministerposten

Socialdemokraterne og SF kræver et folketingsvalg, da Anders Fogh Rasmussen har forladt dansk politik. Begrundelsen er, at vælgerne ikke har valgt Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Argumentet klinger hult af dobbeltmoral fra socialdemokraterne, for siden grundlovsændringen i 1953 har fem socialdemokratiske statsministre overtaget posten i Danmark uden først at have vundet et valg.

Socialdemokraterne angiver, at danskerne trods valget af VOK i 2007 ikke har valgt, at Lars Løkke Rasmussen skulle være statsminister. Det er meget naturligt – systemet i Danmark er sådan, at vi faktisk heller ikke har stemt på Anders Fogh Rasmussen som statsminister. I Danmark stemmer vi på partier, som så efter valget udpeger statsministeren.

Læs hele brevet

19-1-2009

Grønne afgifter rammer socialt skævt

Senere på foråret skal Folketingets partier i gang med at forhandle en større skattereform. I den forbindelse har flere partier meldt ud, at de ønsker at flytte skatten på arbejde over på grønne afgifter.

Problemet er, at vi alle bruger strøm, vand og el osv. og lægger man en afgift på det, så vil den "beskatning" ramme forholdsvis hårdere for en pensionist og en lavtlønnet person, end den vil for en der har en høj løn, fordi en rig og en fattig bruger stort set den samme mængde vand og el om dagen. Hvis man så samtidig bruger disse indtægter til at sænke topskatten, så rammer den bare endnu mere skævt.

Læs hele brevet

14-1-2009

Uanstændigt politisk misbrug af folkekirken

Otte af landets biskopper udsendte d. 13. januar en pressemeddelelse, der indeholder en helt usædvanlig og uanstændig kritik af Israel i relation til den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Det er langt fra første gang de danske biskopper leger politikere og udtaler sig ensidigt i komplicerede politiske spørgsmål, her henledes tankerne i særdeleshed mod Århus biskop Keld Holm, Viborg biskop Karsten Nissen og tidligere biskop Jan Lindhardt og deres kontinuerlige og upassende indblanding i flygtninge/indvandrepolitikken.

Læs hele brevet

17-12-2008

Praktisk hjemmehjælp er en kommunal opgave

Den 4. december var der en artikel i JP, hvor KL og de danske kommunale socialchefer mener, at den praktiske hjemmehjælp ikke længere skal være gratis. De to parter foreslog, at ældre danskere og deres familier i fremtiden selv bør sørge for, at der bliver gjort rent, vasket tøj og købt ind osv.. Den holdning tager vi i Dansk Folkeparti stærk afstand fra.

- Det vil være helt urealistisk, at lægge hjemmehjælpen tilbage til de ældres familier. De knokler i forvejen med at få hverdagen til at hænge sammen, da vi jo som bekendt er et af de lande i verden med den højeste beskæftigelsesfrekvens, hvilket gør at de pårørende ikke kan påtage sig den ekstra opgave.

Læs hele brevet

10-11-2008

Hvad skal vi med euro?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har luftet tanken om en folkeafstemning om det danske forbehold imod euro samarbejdet, da han mener Danmark er bedre stillet med euroen rent økonomisk.
Statsministeren og de andre ja partier må jo være blinde eller dårlige økonomer, for næsten alle de vigtigste økonomiske nøgletal viser noget andet.

Læs hele brevet

18-8-2008

Lad os tage en afstemning om flere EU forbehold og ikke færre

Debatten om en afstemning om danske EU forbehold er efterhånden død efter Irlands nej til Lissabon traktaten. Det synes jeg er en skam, for tiden er netop rigtig nu for en afstemning. Det skal bare være en afstemning om, at vi får indført yderligere et EU forbehold og ikke en afskaffelse af dem, vi har.

Efter den seneste dom fra EF-domstolen har vi nemlig tydeligt set, at der ikke er behov for at fjerne de nuværende forbehold, men derimod at få indført et nyt, så vi kan sikre, at danske politikere fortsat kan bestemme over udlændingepolitikken i Danmark.

Læs hele brevet

6-3-2008

Værdiløst klagesang fra Villy og Helle - mens DF leverer varen

For 2 dage siden demonstrerede mange gymnasier imod de fra regeringen foreslåede besparelser på udannelsesområdet. Under demonstrationen kunne de fremmødte bl.a. høre Villy Søvndals klagesang om, at Dansk Folkeparti ville skære på uddannelserne, hvilket var en klar løgn.

- SF og socialdemokraterne burde tørre øjnene og i stedet melde sig ved forhandlingsbordet, og derved støtte DF i kampen for bedre forhold på ungdomsuddannelserne. Vælgerne bør stille sig selv spørgsmålet: hvor de får mest indflydelse? Er det ved at benytte kunsten at hyle i kor på Christiansborgs slotsplads eller er det ved forhandlingsbordet?

Læs hele brevet

28-2-2008

Rod i EU regnskab skal koste hoveder.

Revisionen af EUs regnskab for 2006 har endnu engang vist, at der er store huller i regnskabet. Det er nu trettende gang revisionsretten ikke har kunnet give revisionsrapport uden påtegninger. Det mener Dansk Folkeparti skal have konsekvenser og EU kommissionen derfor må træde tilbage.

- Revisionsretten har denne gang bl.a. fundet ud af at 560 milliarder kroner, som medlemslandene har brugt på nationale projekter, er brugt forkert. Enten er projekterne, der har fået støtte, ikke fuldført, eller også mangler kvitteringen så at sige.

Læs hele brevet

13-2-2008

Vi må stå sammen om ytringsfriheden

Med mordplanen imod en af Muhammedtegnerne er ytringsfriheden igen blevet sat på prøve. Igen ser vi islamister, der tydeligt er blevet hjernevasket af religionens dårligdomme.

Det er nu på tide, at hele Danmark står sammen om forsvaret af ytringsfriheden og bekæmper de yderligtgående religiøse kræfter, der befinder sig i Danmark.

Læs hele brevet

6-1-2008

Præster skal holde religion og politik adskilt

Igen i år har en gruppe præster fra Hillerød misbrugt deres præsteembede til at blande sig i politik, hvilket vi i Dansk Folkepartis Ungdom finder helt uacceptabelt.

Præster skal holde sig til at prædike religion og ikke blande partipolitikken ind i deres arbejde.

Præsterne protesterer imod at ca. 500 irakere har fået afvist deres asylansøgning, og de mener, at asylpolitikken er samvittighedsløs og umenneskelig. DFU er selvfølgelig ikke enig i dette synspunkt, og hvad har det egentligt med deres embede som præst at gøre? Svaret er: Ingenting.

Læs hele brevet

1-12-2007

Ny Alliance har fundet sit ståsted

Under hele valgkampen var der stor usikkerhed om, hvem Ny Alliance egentlig ville ende med at pege på efter et folketingsvalg. Ny Alliance forsøgte selv utrætteligt at skabe indtryk af, at det var et borgerligt parti, som blot ønskede at erstatte Dansk Folkepartis indflydelse på regeringssamarbejdet.

Medierne købte derfor også uden videre Naser Khaders meget uldne forklaringer om, at han ville pege på statsminister Anders Fogh Rasmussen som ”kongelig undersøger”, hvis han da ellers kunne finde ud af at ”levere varen”. Men vælgerne købte ikke historien. For dem var usikkerheden alligevel for stor, og Ny Alliance opnåede kun valg til fem kandidater.

Læs hele brevet

27-11-2007

Den muslimske Sharia-lovgivnings retfærdighed

I 2006 blev en 19-årig Saudi Arabisk kvinde udsat for en massevoldtægt af 7 mænd. Mændene blev efterfølgende dømt for forbrydelsen, men utroligt nok blev kvinden også idømt en straf. Her er det, man for alvor ser den muslimske Sharia-lovgivnings sande ansigt.

I først omgang blev kvinden idømt 90 piskeslag for at have opholdt sig i en bil med mænd, hun ikke var i familie med. Det helt klart kvindeundertrykkende, at kvinder ikke må færdes offentlig uden et mandligt familiemedlem.

Læs hele brevet

9-11-2007

Manglen på arbejdskraft

Ved dette folketingsvalg er et af de store emner manglen på arbejdskraft. Den eneste løsning for mange af de andre partier synes at være øget indvandring, hvilket jeg ikke er enig i.

Den danske økonomi følger de internationale konjunkturer, hvor økonomien kører op og ned, hvilket gør at arbejdsløshedstallene også svinger, så på et tidspunkt vender bøtten igen.

Læs hele brevet

6-11-2007

Skal Danmark atter være en flygtninge- magnet?

Nej selvfølgelig skal Danmark ikke det, men det er hvad der vil ske, hvis der kommer en SR regering. Specielt Socialdemokraterne er vendt på en tallerken og det ser nu ud til, at de vil tilbage til den slappe udlændingepolitik de repræsenterede i 90’erne.

De to partier har nemlig meldt ud, at alle asylansøgere skal have lov til at bosætte sig og arbejde uden for asylcentrene. Det vil reelt gøre Danmark til en flygtningemagnet, da alle derved kan komme til Danmark og bede om asyl, for derefter at få adgang til arbejdsmarkedet.

Læs hele brevet

5-11-2007

Lad danskerne få den EU-folkeafstemning

Et af de centrale emner for Dansk Folkeparti er EU området. Det er det fordi, at vi er imod, at Danmark afgiver yderligere suverænitet til EU, da vi mener, det er danskerne, der skal bestemme over Danmark og ikke politikere i Bruxelles.

Allerede nu bliver ca. 80 % af de love, der bliver vedtaget i Folketinget påvirket af regler, der allerede er besluttet i EU. Det kan danskerne ikke være tjent med.

Læs hele brevet

30-10-2007

Dansk Folkeparti er også de unges parti.

Du har sikkert hørt myten om, at Dansk Folkeparti kun er de ældres parti og ikke vil noget for de unge, men det er simpelthen ikke rigtig. Dansk Folkeparti er nemlig også et parti, der vil noget for ungdommen.

Det understregede vi f.eks., da vi i vores forslag til finansloven har foreslået, at løfte uddannelsesområdet med en kvart milliard set i forhold til regeringens udspil.

Læs hele brevet

16-10-2007

Mennesker er vigtigere end penge

Man kan nogle gange undre sig over, hvordan strafudmålingen foregår i det danske retssystem, for umiddelbart hænger det slet ikke sammen.

Man burde få en langt højere straf for personskadeligt kriminalitet, som ødelægger et andet menneskes liv, end hvad man får for økonomisk kriminalitet, hvor det kun er materielle ting, det drejer sig om. Det omvendte virker til at være tilfældet i dag.

Læs hele brevet

12-10-2007

Find arbejdskraften i Danmark.

Alle i Danmark er stort set enig i, at Danmark i øjeblikket har et akut mangel på arbejdskraft, men for nogen er det gået over i hysteri. Hysteriet går ud på, at den eneste løsning er, at åbne grænserne yderligere op for udenlandsk arbejdskraft, hvilket jeg mener, bør være den sidste udvej.

Mit forslag er i stedet, at vi så vidt muligt forsøger, at finde arbejdskræften nationalt, hvor der stadig er flere initiativer, man kan tage.

Læs hele brevet

10-10-2007

Blåstempling af vold og chikane

Politiken har en god tradition for at sætte to divergerende debattører op over for hinanden i et par længere læserindlæg med foto på debatsiderne. Den tradition vælger man at bryde den 10. oktober og bringer i stedet to indlæg, der ensidigt rakker ned på Pia Kjærsgaard. Det er i mine øjne helt urimeligt ikke at give Pia Kjærsgaard mulighed for at tage til genmæle mod det ene eller det andet af de to indlæg.

Det er utroligt, at nogle mennesker altid tror, at der er skumle bagtanker bag, når Dansk Folkeparti foretager sig noget. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at Pia Kjærsgaard gik ned på Christiansborg Slotsplads under demonstrationen for at høre, hvad demonstranterne havde på hjertet.

Læs hele brevet

3-9-2007

Giv de unge ballademagere et ungdomshus i et fængsel

Den 1. september var det halvårsdagen for rydningen af ungdomshuset. I den forbindelse benyttede op imod 1.000 unge chancen for igen at gå amok og smadrede en stor del af Nørrebro, hvor de tændte bål og plyndrede butikker.

Efter disse optøjer må det stå klart for enhver, at tilhængerne af Ungdomshuset på Nørrebro ikke er ansvarlige nok til at styre et ungdomshus. Når man på den måde hærger en hel bydel og med god samvittighed plyndrer og ødelægge andre menneskers ejendom, så har de unge overhovedet ikke fortjent et ungdomshus.

Læs hele brevet

29-8-2007

Vil det Radikal Venstre forbyde Hizb ut-Tahrir?

I søndags afholdt Hizb ut-Tahrir deres årlige stormøde i Nørrebrohallen. I forbindelse med mødet fremsatte både det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti krav om, at foreningen skal opløses.

Dansk Folkeparti har tidligere fremsat et forslag om en ophævelse af Hizb ut-Tahrir i Folketinget, da vi mener foreningen virker ved vold, som der er beskrevet i Grundlovens paragraf 78 stk. 2. Dansk Folkepartis krav om et forbud imod Hizb-ut-Tahrir er noget, vi har arbejdet for længe. Hvad der er mere overraskende er, at de radikale er vendt på en tallerken, for da DF fremsatte lovforslaget i Folketinget stemte det Radikale Venstres folketingsmedlemmer nemlig imod et forbud.

Læs hele brevet

23-8-2007

Fokuser på velfærd og derefter på skatten.

I forbindelse med 2015-planen har regeringen offentligt gjort sin plan for skattelettelser, hvor det hovedsageligt er højtlønnede, der bliver tilgodeset. Dansk Folkeparti er modstander af regeringens oplæg, da vi ikke mener skattelettelser skal have første prioritet og specielt ikke topskatten.

I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl om prioriteringen. Vi skal først og fremmest bruge penge på offentlige serviceforbedringer, flere ansatte og højere løn og så først bagefter kigge på, om der er overskydende penge til en skattelettelse.

Læs hele brevet

27-6-2007

Ny EU-forfatning til folkeafstemning eller udskriv folketingsvalg

I sidste weekend blev regeringsparterne fra de 27 EU-lande enige om indholdet af en ny EU traktat. Uheldigvis vil de partier der er for mere EU ikke have en folkeafstemning, hvilket Dansk Folkepartis Ungdom finder helt absurd. Når det kommer til, at Danmark endnu engang skal afgive mere suverænitet til EU, burde det helt klart være noget som skal til folkeafstemning og ikke noget Folketinget alene skal tage stilling til.

Pro-EU partierne i Folketinget mener, at de er valgt som repræsentanter for befolkningen og derfor bør det være nok, at de tager beslutningen. Den holder bare ikke, for antallet af mandater i Folketinget, der altid er for EU uanset hvad, afspejler jo tydeligvis ikke den del af befolkningen, som ikke vil afgiver mere suverænitet til EU, og som gerne vil have en folkeafstemning. Skulle man lade det være op til partierne i Folketinget at bestemme det, så vil det også være naturligt, at EU-debatten bliver et hovedtema i næste Folketingsvalg.

Læs hele brevet

31-5-2007

Dopingindustrien skal stoppes

Der har efterhånden været mange tilståelser om brug af doping i cykelsporten på det sidste, Derfor kan man vel med rette spørge, om vi kommet længere i bekæmpelsen af doping, og om det er de rette steder, der sættes ind?

Dansk Folkeparti mener klart nej. For hvad hjælper det, at en tidligere Tour de France-vinder indrømmer, at han benyttede doping for 11 år siden, når bagmændene stadig ikke er fundet?

Læs hele brevet

10-5-2007

Khader - Hvem vil du pege på som statsminister?

Ny Alliance har fra starten meldt ud, at de ikke vil sige, hvem de peger på som statsminister efter næste folketingsvalg. Det eneste de har meldt ud er, at de vil pege på den kandidat, som giver mindst indflydelse til Dansk Folkeparti. Reelt vil det betyde, at en stemme på Khader er en stemme på Helle Thorning-Smidt som statsminister.

Forklaringen er, at Ny Alliance kun vil pege på Anders Fogh Rasmussen, hvis han ikke giver indflydelse til DF. Det betyder altså, at det nye parti skal have over 20 mandater for at ændre det eksisterende flertal mellem VOK. De 20 mandater forudsætter dog også at V og K får de samme mandater som ved næste valg. Da det nye parti sikkert tager stemmer fra V og K, så mener jeg et flertal uden Dansk Folkeparti er urealistisk. Det eneste alternativ for Khader er derfor at pege på Helle Thorning-Smidt.

Læs hele brevet

1-5-2007

En journalists fjer bliver til 5 høns

I den forløbne uge har vi fået et groft eksempel på dårligt journalistik og hvordan en fjer grebet af en journalist bliver til 5 høns. Det er nemlig, hvad der skete i Messerschmidt sagen.

BT er nu skyld i at en ung politikers karriere er blevet ødelagt, ved avisen har skrevet en artikel, hvor Messerschmidt bliver udsat for en smædekampagne fra avisens side.

En kampagne, hvor man ikke har været specielt kildekritisk. Der er nemlig alt for mange spørgsmål i historien som BT ikke beretter om. Hvorfor fortæller BT ikke, hvilken Nazi sang det skulle være? Var de andre gæster ligeså fulde som Morten, hvilket stiller spørgsmålstegn til deres hukommelse? Hvor fra kender de andre i forsamlingen nazistiske sange? Kunne det være en almindelig tysk sang?

Læs hele brevet

3-4-2007

Uansvarlig prædiken fra Ellemann

Så brød debatten om de 20 irakiske tolke ud igen, godt hjulpet af Uffe Ellemann-Jensens kronik i dag i Berlingske Tidende. Her udtrykker han, at det vil være almindelig anstændighed at få de 20 irakiske tolke her til landet, når vi forlader Irak. Vi skal ikke lade dem i stikken, som har hjulpet os, argumenterer Uffe Ellemann-Jensen.

Selvfølgelig skal vi ikke lade nogen i stikken, og selvfølgelig skal tolkene hjælpes. De skal bare hjælpes i Irak og ikke i Danmark, for der er andre måder at hjælpe dem på end at få dem her til landet. Det kunne eksempelvis foregå ved at hjælpe dem til en ny identitet og en ny tilværelse et andet sted i Irak.

Læs hele brevet

1-3-2007

Ikke mere religion i det offentlige rum

Efter at Århus Byråd og integrationsråd har lavet et 15-punkts program om religion og integration, vil København og Århus kommuner nu indføre retningslinjer, som skal sikre en større hensyntagen til islam i skoler, daginstitutioner og på arbejdspladser.

Jeg mener, det vil være en kæmpe fejl, at kommunerne begynder at indrette offentlige institutioner efter muslimske traditioner. Det danske samfund er netop blevet så rigt, fordi vi har frigjort os fra religiøse dogmer overalt i vores samfund.

Læs hele brevet

4-2-2007

Ingen fri heroin til misbrugere

Socialdemokraterne vil nu tillade fri heroin til landets heroin-misbrugere. Fuldstændig absurd forslag! Kan vi så også forvente gratis alkohol til alkoholikerne og frit forbrug af cigaretter til rygerne?

At fylde heroin på en misbruger er både dumt og uansvarligt. Forsyning af de afhængige danner ikke en vej ud af misbruget for vedkommende, men skaber større og værre problemer for at komme ud af misbruget. Det er hertil umuligt at kontrollere et sidemisbrug, da man ikke kan regne med at stofmisbrugeren nødvendigvis kan nøjes med statens bidrag af heroin. Der er altså ingen garanti for at den tildelte dosis ikke spædes op med indkøb via andre kilder. Hvis dette skal undgås, så er man nødt til at udlevere alt den heroin, de har brug for, og der er derfor ingen fidus i Socialdemokraternes forslag.

Læs hele brevet

2-1-2007

Foie Gras er det værste dyrplageri

Dansk Folkeparti vil arbejde for et forbud imod salg og import af foie gras i Danmark.

Foie gras er en slags paté, som går for at være en delikatesse. Den fremstilles af en forvokset lever fra gæs og ænder, der er blevet tvangsfodret.

Produktionen foregår på den måde, at dyrene sidder i små bure med hals og hoved stikkende ud. Tvangsfodringen sker ved at de arme dyr holdes fastklemt og deres hoveder tvinges tilbage, hvorefter et 40 cm langt rør presses ned i halsen på dyret, hvor maden presses igennem. Den tvangsfodres flere gange dagligt til stor pine for dyret, da halsen bliver flænset og mavesækken stærkt udvidet. De bliver også syge af den forvoksede lever.

Læs hele brevet

5-12-2006

Alkohol og integration

En undersøgelse fra Norge som bakkes op af dansk eksperter siger, at danske unges alkoholforbrug forhindrer unge indvandres integration i samfundet.
Det skyldtes at mange unge mødes i weekenderne og plejer deres sociale forbindelser og venskaber over en øl.

Hvad er det man vil sige med sådan en undersøgelse? Jeg håber bestemt ikke man vil frem til, at danskerne ikke længere må nyde alkohol, da det dårligt for integrationen. At nyde alkohol er helt sikkert usundt, men samtidig har det været en del af den danske kultur i flere hundrede år. Det er derfor ikke danskerne, der skal ændre deres forbrug af alkohol for, at skabe bedre integration. Det er derimod indvandrerne, som må tilpasse sig den danske kultur.

Læs hele brevet

19-10-2006

Put debatten om skattelettelser i skuffen

Vi kan ligeså godt lægge debatten om skattelettelser i en skuffe i et par år. Det ville nemlig være et dårligt tidspunkt, at lave skattelettelser når samfundsøkonomien er som nu nemlig i højkonjunktur.

Skatten er et økonomisk værktøj, som regeringen kan skrue på, alt efter hvad økonomien har brug for. F.eks. når der er lavkonjunktur, har staten brug for at pumpe penge ud i samfundet for at få gang i hjulene. Det kan man bl.a. andet gøre ved at bygge en Storebæltsbro eller lave skattelettelser.

Læs hele brevet

27-9-2006

Byrådet i Århus er skyld i besparelser

Strejkerne i Århus kommune på baggrund af budget nedskæringer på 410 mio. kr. er kørt af sporet. Pædagogerne, som netop nu strejker, mener nemlig, at det til dels er kommunalpolitikerne, der er skyld i besparelserne. Kommunalpolitikerne tager så denne nemme løsning og sender ansvaret videre til regeringen.

Jeg mener det er det socialdemokratisk ledede byråd og ikke regeringen, som har skylden. Havde kommunalpolitikerne blot gjort deres arbejde godt nok, var det ikke nødvendigt at skære så meget ned.

Læs hele brevet

6-9-2006

Tog til tiden?

Igen i år har vi haft en kaotisk sommer med forsinkelser og aflyste tog, som skyldtes hastighedsnedsættelserne pga. slidte spor og signaler. Noget er man simpelthen nød til at gøre nu, for det er ikke holdbart, at man tilbyder befolkningen en sådan kvalitet af den kollektive trafik.

DSB bruger mange millioner på at lave deres Harry reklamer, hvor man lover tog til tiden. Det virker absurd at man bruger så mange penge på markedsføring, hvor man reklamerer for en bestemt kvalitet i form af en køreplan, som ikke svarer til virkeligheden. I stedet burde man bruge pengene på at lave en realistisk køreplan.

Læs hele brevet

16-8-2006

Stop rejselystne politikere lige før lukketid

Kun fire måneder før amterne lukker og slukker har sundhedsudvalget i Ringkøbing Amt besluttet at tage på studietur til Holland. De penge det koster at sende elleve mand af sted, mener jeg er fuldstændig spildt. Man får nemlig aldrig omsat den viden, man får på turen til bedre behandling på amtets sygehuse. For det vil være helt umuligt at nå på det resterende tid inden nedlæggelsen af amterne.

Læs hele brevet

6-8-2006

Skattelettelser skal ikke være i toppen.

Når der bliver et råderum i den danske økonomi og tiden er til det, så skal skattelettelserne ikke ske i topskatten. Mennesker med høje indkomster og ejerboliger har fået deres del af gevinsten via skattestoppet.

Skattelettelserne skal i stedet ske ved at øge beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at arbejde. Ved at hæve beskæftigelsesfradraget får man mere ud af at arbejde i forhold til at gå på understøttelse. For mange lavtlønnede som f.eks. kassedamer er der stort set ikke nogen forskel, hvilket selvfølgelig ikke gør det særligt attraktivt at arbejde, eller gøre en indsats for samfundet.

Læs hele brevet

3-8-2006

Sverige skal uddanne deres egne læger

Igen i år, bliver det danske uddannelsessystem oversvømmet af svenskere, da 28 % af de optagne på medicinstudiet er svenskere. Det mener vi i Dansk Folkeparti, er uholdbart, da Danmark selv har lægemangel og vi derfor hovedsageligt burde uddanne danske læger.

En af grundene til, at svenskerne søger til Danmark for at studere medicin er, at vi har 1140 pladser på studiet, hvorimod Sverige kun har 400 pladser. Det er derfor svært, at komme ind på studiet i Sverige.

Læs hele brevet

2-6-2006

Lesbiskes ret til kunstig befrugtning

Fredag den 2. juni 2006 besluttede folketinget, at lesbiske par har ret til kunstig befrugtning. I Dansk Folkeparti var vi meget imod lovforslaget og stemte derfor også imod. Alligevel blev lovforslaget vedtaget, da venstre ikke havde styr på deres tropper, hvilket betød at en lille gruppe fra Venstre stemte for oppositionens ændringsforslag.

Jeg er meget forståelig for, at lesbiske piger selvfølgelig også gerne vil have børn, men for Dansk Folkeparti tænker vi først og fremmest på børnenes ve og vel. Vi syntes alle børn som udgangspunkt skal vokse op med både en far og en mor, men efter vedtagelsen af denne lov har folketinget nu gjort sig til herre over om børn skal have en far eller ej.

Læs hele brevet

2-6-2006

En ny MFers vurdering af Statsministerens tale ved Folketingets afslutningsdebat

Hvert år når man sider i sofaen om aftenen og ser uddrag af afslutningsdebatten i tv, så er det den samme trummerum, som man ser hvert år. Det slår nemlig aldrig fejl, at oppositionen altid synes statsministerens tale er dårlig, og oppositionen altid kritiserer alt, hvad der er sagt og gennemført. Det er lige før tv-stationerne kunne bruge de gamle optagelser fra de foregående år, da udtalelserne er de samme år efter år.

Som ny i Folketinget er det første gang jeg er med til en afslutningsdebat. Denne artikel er derfor en vurdering af statsministerens tale fra et nyt medlem af Folketinget og forhåbentlig en ny vinkel.

Læs hele brevet

1-6-2006

Justitsministeren må speede op i forbindelse med indførelse af en klippeordning for overtrædelse om

I det tidlige forår bad DF og oppositionen justitsminister Lene Espersen om at fremkomme med forslag om at indføre en klippekortordning for overtrædelse af reglerne om dyretransport. Dette forslag skulle foreligge til behandling i december 2006.

Læs hele brevet

18-5-2006

At piske unge til en uddannelse hjælper ikke

Regeringen har et mål om, at mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Man vil samtidig forsøge at presse de studerende til at færdiggøre deres udannelse på nomineret tid. Målsætningen er sådan set god nok, men jeg tror ikke midlet til at opfylde målet er det rigtige.

Regeringens plan om skære i de studerendes SU, hvis de ikke er færdige med uddannelsen på nomineret tid holder simpelthen ikke. Metoden får ikke flere til at tage en uddannelse. Jeg tror derimod den får modsat effekt, da mange unge så slet ikke går i gang med uddannelsen.

Læs hele brevet

11-5-2006

Endeligt et farvel til iman Abu Laban

Imam Abu Laban har nu endeligt besluttet at gøre det, som mange danskere har ønsket han ville gøre. Nemlig at forlade Danmark.

Abu Laban begrunder udrejsen med, at han har mistet troen på, at Europa kan leve op til menneskerettighederne i forhold til Muslimer. Det lyder jo helt absurd. For hvilke menneskerettigheder er det han mener vi ikke har i Danmark, som er i de muslimske lande? Han viste tydeligt under Muhammed krisen at han ikke er tilhænger af ytringsfriheden. Eller skyldtes det at kvinder ikke undertrykkes her og tvinges til at bruge burka?

Læs hele brevet

3-5-2006

Hvad blev der af EUs tænkepause?

Efter EU forfatningen blev stemt ned i Frankrig og Holland, blev EU kastet ud i en tiltrængt og fornuftig tænkepause om dens fremtid. Her er det meningen, at medlemslandene skal fundere over EUs fremtid, og hvilken retning EU så skal gå.

Det undrer mig så meget, at et fransk forslag om at afskaffe vetoretten på en række områder i weekenden fik opbakning af EU-kommissionen. Det er netop en af de ting, som blev forkastet i EU forfatningen.

Læs hele brevet

10-11-2005

Derfor skal du også stemme DF denne gang

Normalt får vi i Dansk Folkeparti ikke så mange stemmer til kommunalvalgene, som vi gør til Folketingsvalget.

En af grundene til forskellen, tror jeg skyldtes en udbredt misforståelse om, at udlændingepolitikken ikke har noget med kommunalvalg at gøre. Det har den i stor grad. Det er nemlig kommunen, der bestemmer om elever med en anden etnisk baggrund skal klumpes sammen på nogle få af kommunens skoler, eller om man skal sprede dem for at få en god integration.

Læs hele brevet

8-11-2005

Herning skal være en bedre by at være ung i

For at unge mennesker skal få mere indflydelse på, hvad der rører sig i Ny Herning kommune vil jeg derfor arbejde for, at der bliver oprettet et ungdomsråd i Ny Herning kommune.

Målet med ungdomsrådet skal være, at gøre Herning til en bedre by at være unge i.
Et ungdomsråd skal fungere som et ungdomsbyråd, som kan komme med deres mening til det voksne byråd om ting der vedrører unge. Ungdomsrådet skal altså være et talerør som unge mennesker kan bruge for at komme i kontakt med deres politikkere, og på den måde give de unges synspunkter til kende.

Læs hele brevet

4-11-2005

Mere disciplin i folkeskolen

Det skal være slut med at enkelte voldelige og forstyrrende elever skal forstyrre og ødelægge undervisningen for alle andre elever i folkeskolen. Hvis en elev gentagne gange har vist truende og forstyrrende adfærd, så skal denne elev fjernes fra folkeskolen og i stedet meldes ind på en specialskole.

Jeg syntes ikke, vi kan leve med at enkelte elever skal ødelægge undervisningen for alle andre.

Læs hele brevet

2-11-2005

Indvandre skal spredes over hele kommunen.

Vi har efterhånden set mange eksempler på, at en for høj andel med en anden etnisk baggrund end dansk i en bydel, gør det svære at få en god integration. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti arbejde for, at de boligmæssigt bliver spredt rundt i hele kommunen.

I Ny Herning kommune er der nogle steder over 30 % af indbyggerne i en bydel, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Når man kommer op i så store andele, så kan man risikere, at der dannes en form for parallelt samfund, hvor indvandrerne holder sig for sig selv og ikke kommer ud blandt danskerne.

Læs hele brevet

28-9-2005

Hvorfor uddanner vi ikke danske læger?

I Danmark har vi stor mangel på læger. Alligevel er der 30% svenskere, der er blevet optaget på medicinstudiet på Københavns universitet og i Odense er det helt oppe på 35%.

Det hører ingen steder hjemme, at mange danskere får afslag på optagelse, da man skal have en skyhøj eksamenskarakter for at komme ind, og vi så i stedet lader svenskere tage pladserne. Oven i købet falder halvdelen af svenskerne fra studiet, så pladserne står ubrugte hen.

Læs hele brevet

27-9-2005

Flere uddannelsesinstitutioner til Herning

Dansk Folkeparti i den ny Herning kommune vil kæmpe for, at få flere udannelser til området. Det vil vi for at få flere unge mennesker til at blive i kommunen, men også for at tiltrække flere videnstunge virksomheder.

Mange unge mennesker tager hvert år til bl.a. Århus for at tage en uddannelse og kommer ikke tilbage igen når de er færdigudannet..
Det skyldtes for det første, at man får et nyt socialt netværk i den nye by, hvilket man måske ikke er interesseret i at flytte fra igen.

Læs hele brevet

30-5-2005

Aflys folkeafstemningen om EU forfatningen

Efter Frankrig har stemt nej til EU forfatningen burde vi i Danmark aflyse vores afstemning den 27. september 2005. For at forfatningen kan blive til noget, skal den godkendes af alle 25 EU lande og det er jo umuligt nu ved Frankrigs nej. Det vil derfor være spild af både tid og penge at stemme om EU-forfatningen i Danmark.

En afstemning om den nye EU-grundlov i Danmark vil komme til at koste 81 mio. kr., hvilket er penge, der vil være spildt, da EU forfatningen reelt allerede er blevet forkastet.

Læs hele brevet

30-1-2005

Forbrydere skal straffes hurtigt og kontant

I Dansk Folkeparti har vi i den sidste valgperiode været med til, at stramme op på den danske retspolitik. Men der er stadig mere der kan gøres.

En af stederne der kan sættes ind, er oprettelse af flere pladser i fængsler og arresthuse. Som det er nu er der venteliste for dømte kriminelle på 14 måneder for at komme i fængsel. Det ødelægger retsbevidstheden for befolkningen, når der går så lang tid inden straffen træder i kraft. Bare det at der er venteliste for, at komme i fængsel burde ikke kunne lade sig gøre.

Læs hele brevet

25-1-2005

Mere omsorg, mindre minuttyranni

Minuttyranniet der fortsat hersker i hjemmeplejen skal fjernes. Det kan ikke være rimeligt at man fokusere så meget på effektivitet i stedet for omsorg for de ældre. Som det er nu har hjemmehjælperne jo knap nok tid til at tage en snak med den ældre. De bliver i stedet belastet med tidstabeller, stoppeure og stregkoder.

Læs hele brevet

25-1-2005

Er det gået overbud i valgkampen?

Det er simpelthen blevet for meget med at overbyde hinanden med valgløfter i denne valgkamp. Partierne ser ud til at være gået i selvsving med at overbyde hinanden.
Jeg forstår godt, hvis folk snart slukker for tv’et for at undgå den stigende mængde af valgflæsk der bliver bragt hver dag.

Læs hele brevet

20-1-2005

Flygtninge skal sendes hjem

I Dansk Folkeparti mener vi, at alle asylansøgere skal sendes hjem, når der er blevet fred i deres hjemland.

Fra 1992 til 2004 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 169.525 til 442.036. Hvor højt skal det tal op inden, vi danskere indser, at verdens problemer ikke skal løses heroppe? Vi kan jo ikke regne med, at vi kan håndtere så mange udlændinge i Danmark og så stadig bevare de danske værdier. Man kan jo allerede nu se, at kæden er sprunget af i Danmark. Bl.a. ved den øgede mængde grov kriminalitet udlændinge laver i forhold til danskerne.

Læs hele brevet

15-12-2004

Medlemskab af Anti Doping Danmark skal være gratis

Bekæmpelsen af doping i Motionscentre slår fejl, fordi de skal betale Anti Doping Danmark for at være med i bekæmpelsen. Man skulle i stedet gøre medlemskabet gratis for foreningerne, hvilket vil gøre, at man ville få mange flere med til, at fjerne doping.

Læs hele brevet

16-11-2004

Hizb-ut-Tahir opfordrer igen til vold

I Dansk Folkeparti er vi ikke et sekund i tvivl om, at foreningen Hizb-ut-Tahir skal forbydes i Danmark. Nu har foreningen endnu engang opfordret til vold. Det gjorde de den 8. november, da de udelte løbesedler, hvor de opfordrede danske muslimer til at drage i hellig krig.

Læs hele brevet

14-11-2004

Utroværdig S

Kan socialdemokratiet blive enig med sig selv om, hvad de selv mener? Eller skifter de bare mening alt efter, hvad der er populært i befolkningen?

Først var der loven om udlændinge og indfødsret, som blev vedtaget af Dansk Folkeparti og regeringen maj 2002. Det var en lov, der fik strammet på den fejlslåede udlændinge politik den tidligere regering havde ført i mange år. Den lov var S meget imod og bl.a. 24års reglen kunne man ikke bakke op om. Senere vidste det sig så, at den var en stor succes, hvilket fik Socialdemokratiet til at vende på en tallerken. Så nu synes de det er en god lov, som man ikke vil pille ved.

Læs hele brevet

6-10-2004

Folkeafstemning om Tyrkiets optagelse i EU

I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal holdes en folkeafstemning, om Tyrkiet skal optages i EU. Der er simpelthen for mange ting, der gør, at landet ikke passer ind i EU.

Tyrkiet er et land, der ikke har respekt for menneskerettighederne og respekt for et uafhængigt retssystem. Det så man tydelig, da den tyrkiske regering forleden forsøgte at indføre en islamisk inspireret lov mod utroskab.

Læs hele brevet

28-5-2004

Stop amtets studietur til Finland

Jeg mener Økonomiudvalgets tur til Finland er helt hul i hovedet. Turen koster 314.410, hvilket er penge man ligeså godt kunne have sparet. Turen går ud på at opnå viden om, hvorledes man kan etablerer små universitetsmiljøer og forskning decentralt i relativt mindre byer.

Læs hele brevet

11-5-2004

Forbyd Hizb-ut-Tahir


I Dansk Folkeparti mener vi Hizb-ut-Tahir skal forbydes som forening. De har slet ikke noget at gøre i Danmark. Vi har godt nok foreningsfrihed i Danmark, men ifølge Grundlovens paragraf 78, så kan en forening opløses, hvis den virker ved vold eller anstifter til vold.

Læs hele brevet

27-4-2004

Drop regionerne og vælg statsmodellen

Som det ser ud nu, så bliver det sikkert 5 regioner, der skal erstatte de nuværende amter. I Dansk Folkeparti ser vi helst, at der slet ikke kommer nogen regioner. Vi går ind for statsmodellen, hvilket vil sige, at der kun skal være 2 administrative niveauer.

Læs hele brevet

2-3-2004

Strukturdebatten er ude på et sidespor

Den nuværende debat om den kommende struktur reform er gået helt i selvsving. Den handler kun om hvilke kommuner, der skal lægges sammen med hvilke, og hvis nabokommunerne bliver store, så er de andre næsten nødt til at blive større. Man skulle i stedet diskutere, hvordan man i fremtiden får den bedst mulige service for borgerne til færrest penge.

Læs hele brevet

10-2-2004

Folkeafstemning om kommunesammenlægninger

I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal være folkeafstemninger om de kommende kommunesammenlægninger. En så stor ændring af det danske samfund må ikke bare besluttes hen over hovedet på befolkningen.

Vi har mange gange stemt om ændringer i EU og diverse forbehold. Hvordan kan nogle politikere så mene, at vi ikke skal have en folkeafstemning om en ændring, der kommer til at få så stor betydning for borgernes fremtid?

Læs hele brevet

14-1-2004

Regioner må ikke overtage alle amtets opgaver


Dansk Folkeparti er imod dannelse af regioner hvis de skal erstatte de nuværende amter, og stort set udføre de samme opgaver. Det vil bl.a. sige drift af sygehusvæsenet, amtsvejene og gymnasierne.

Dansk Folkeparti ser helst at der kun er to administrative niveauer i Danmark, nemlig staten og kommunerne. Det hjælper ikke at gøre amterne lidt større og kalde dem regioner, da man stadig vil have de samme problemer som med de nuværende amter. F.eks. vil regionerne sikkert, ligesom amterne, udvikle hver deres IT systemer og udføre opgaverne på hver deres måde, så det ikke bliver den samme service man får i hele landet. Sagt på en anden måde, opfinde hver deres dybe tallerken til at løse deres opgaver.

Læs hele brevet

17-9-2003

Dansk Folkepartis mening om vakuum mad projektet.

Dansk Folkeparti i Videbæk kommune mener ikke, at vakuum mad er en god løsning. Godt nok sparer man en sum penge, men der bliver også en kraftig service forringelse for nogen af de ældre.

Der, hvor der specielt bliver en forringelse, er for de hjemmeboende ældre, der har en vis sikkerhed i, at der kommer en forbi hver dag med maden. Bliver maden f.eks. bragt en gang ugentlig, og den ældre falder kort efter og brækker et ben. Så kan der gå flere dage inden der kommer nogen forbi, og sørger for, at personen får hjælp, hvilket er helt uacceptabelt.

Læs hele brevet

15-9-2003

Stop amtets studie tur til Canada

Jeg mener Udannelses og kultur udvalgets tur til Canada skulle aflyses. Turen koster 242.880 kr., hvilket jeg syntes, er penge, der kunne bruges bedre andre steder. Formålet med turen er at dele viden og udveksle synspunkter, for at kunne udvikle amtets politik. Det mener jeg man kan gøre på en langt billigere og bedre måde.

Læs hele brevet

23-3-2003

Anti militarister

Siden krigen mod Irak, har der været mange demonstrationer mod krigen og fjernelsen af Saddam Hussein. Jeg synes, det er helt i orden at folk ytre deres mening, selvom den er anderledes end min, men synes nogle af demonstranterne er gået helt galt i byen, når de overfalder mennesker med en anden mening end dem.

Læs hele brevet

10-11-2001

Mere gang i Videbæks natteliv

Jeg mener at vi, i Videbæk kommune, skal have spiritusbevillinger til kl. 5. Det nuværende tidspunkt på kl.2 er alt for tidligt. På det tidspunkt er vi unge simpelthen ikke klar til at tage hjem.

Når kl. bliver 2 og værtshusene i byen lukker, Så vil mange videre i byen i Herning eller Ringkøbing, det er der mange bliver fristet til at køre selv, når de ikke kan få en taxi. Dette er ikke for at opfordre til at de unge drikker mere. Det er i stedet for at undgå spirituskørsel og hærværk.Mange af de tilfælde med spirituskørsel og hærværk, som sker i kommunen nu, tror jeg vi kunne undgå ved at udvide spiritusbevillingerne.

Læs hele brevet

--

Integration i skolen

På Ringkøbing skole har man nu inddelt eleverne i de 6 nye 8. klasser, der skal starte efter sommerferien. Det syntes jeg ikke man er sluppet godt fra, for man har valgt at placere alle to sprogede elever i samme klasse.

Man har lavet fordelingen, så der i en klasse bliver 7 / 23 to sprogede elever. I de resterende 5 klasser er det ene danske elever. Altså 30,4 % i en klasse mens der er 0 % i de resterende.

Læs hele brevet

--

Kan kommunerne overhovedet integrere?

Mange danskere har en fornemmelse af, at integrationen af indvandrerne halter. Det kan vi læse i arbejdsløshedsstatistikkerne og fornemme pga. overrepræsentationen i kriminalstatistikkerne. Udover at det åbenlyst kan være vanskeligt at integrere sig i et samfund, hvor man måske ikke deler normer og eksempelvis uddannelsesbaggrund med befolkningen, er der også en anden forklaring, som er meget kommunal. En del danske kommuner formår ganske enkelt ikke at gøre det klart for eksempelvis tyrkiske og irakiske indvandrere, at i Danmark skal man som udgangspunkt arbejde for at forsørge sig selv og sin familie og deltage i finansieringen af velfærdssamfundet.

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet

--

....

Læs hele brevet
Nyhedsbrev
Navn:
E-mail: