Dennis Flydtkj�r

Debatten er blevet �ldrefjendsk

Dennis Flydtkj�r — Mon, 6 Feb 2012 16:07:32 +0200

Ugen, der gak, hed et popul�rt stykke tv-satire, som vi alle sammen grinede af, for nogle �r siden. Grine, er ikke ligefrem, hvad man har lyst til p� baggrund af den forgangne uges politiske agenda.
For det blev en ulykkes uge for landets �ldre medborgere. Man skulle ellers tro, at vore �ldre er blevet s�rligt h�rdhudede, efter at de f�rst er blevet ofre for at r�d regering, der f�rst tog alle l�fter om blot det mindste l�ft for pensionister af bordet og p� det seneste har regeringen i sin visdom fundet p�, at borgerne ikke mere skal kunne telefonere eller skrive til deres bop�lskommune.

Lad mig opfriske h�ndelserne, som man ellers meget gerne ville have fortr�ngt, hvis det alts� ikke lige var for alvoren bag h�ndelserne:
Baggrunden for det, jeg vil kalde �rhundredets bedrag, er den r�de regerings l�ftebrud og �ldre fjendskhed overfor vore pensionister. Under valgkampen lovede SSFR og Enhedslisten, at pensionisterne ville f� et �rligt pensionstill�g p� 5000 kr. Pengene skulle ellers v�re med til at lukke det �konomiske hul, som en lang r�kke afgifter ville danne blandt vore �ldre medborgere.
De penge er ikke udl�st.
Til geng�ld f�r de �ldre 280 kr. om �ret eller 78 �re om dagen som kompensation for bl.a. energiprisstigninger og afgiftsstigninger p� alt fra sukker til cigaretter og slik. Lad mig lige understrege, at dette svimlende bel�b er det samme som 280 kr. om �ret � eller hele 78 �re om dagen
Sat i forhold til, at en kilowatt-time koster over en krone, alt efter, hvor man bor i landet.
De �ldres eneste mulighed for at kompensere de varslede energiprisstigninger samt m�ngden af afgifter p� alt fra sukker til cigaretter er, at slukke for tv�et en time f�r normalt samt skrue ned for varmen.

Lad mig i den forbindelse minde om de �ldrecheck som Dansk Folkeparti har f�et gennemf�rt samt de 300 millioner kroner, som vi fik sat af p� finansloven for 2011. Pengene skulle tilfalde �ldre, men mange af landets kommuner valgte i stedet at bruge pengene til at lukke �konomiske huller.
Samtidig med l�ftebrud og �ldrebesparelser, har den r�de regering fjernet starthj�lpen, gjort det nemmere for afviste asyls�gere at leve udenfor centrene samt forh�je udviklingsbistanden.
Pris: Halvanden milliard kroner.

Og s� er det, at man oveni dette nu forlanger, at al kommunikation mellem borgere og kommuner om kort tid skal ske digitalt. Det skal v�re slut med at ringe til kommunerne � og slut med brevskriveri. Vi skal bruge pc�er og internetadgang. Nu er det bare lige, at godt 400.000 �ldre ikke har en pc. Den skal de ud at erhverve. Men her stopper det ikke. �ldre skal ogs� k�be et internetabonnement og betale for pc-kurser, s� den fagre nye, og r�de verden bliver virkelig. For lige at g�re det en tand v�re, s� meldte skatteministeren endda ud, at pensionisterne ikke skal regne med en indkomstskattelettelse, men den r�de regering har ikke garanteret, at de ikke skal v�re med til at finansere skattereformen.

Senest kom s� Robot-Margrethe (Vestager) og gav kommunerne lov til at kr�ve, at �ldre skal k�be en robotst�vsuger, hvis hjemmehj�lpen skal s�rge for st�vsugning�
Jeg synes, det er en helt forf�rdelig �udvikling�, vore �ldre p�duttet. Man kan vel med rette kalde den nye r�de regering for �ldrefjendsk.

Men den forl�bne uges tragikomiske h�ndelser standser ikke her. I den kommende uge skal vi til at v�nne os til, at vore gr�nser igen skal st� piv�bne.
Den r�de regering vil fjerne den tryghed, som gr�nsekontrollen gav os alle, blandt andet med hensyn til kriminalitet med ogs� menneskesmuglere osv.

Regeringen p�stod jo, at kontrollen ikke virkede. Sandheden er en anden. Indsatsen overfor euforiserende stoffer gav en stigning i beslagl�ggelser p� hele 13.743 pct. I den korte periode den �gede gr�nsekontrol fik lov at virke. Jeg kan n�sten ikke vente til at vi igen kan medvirke til at f� ordentlige og redelige forhold i Danmark.

L�s mere p� www.dennisf.dk

Anti-demokrat skal undervise i demokrati

Dennis Flydtkj�r — Wed, 18 Jan 2012 10:07:32 +0200

Jeg tabte n�sten kaffekoppen, da jeg l�ste, at VUC Viborg har ansat Ahmed Akkari til at undervise i blandt andet demokrati. Ahmed Akkari har nemlig en lang og broget historie bag sig, og demokrati er ikke lige d�t, der falder en ind, n�r man studerer hans baggrund n�rmere.

For eksempel talte Akkari i 2006 om, at sl� Naser Khader ihjel. Kan man forestille sig noget mere udemokratisk end at sl� en folkevalgt politiker ihjel? Er det ikke om noget et attentat p� demokratiet? Akkari rejste ogs� sammen med imam-f�ller Mellem�sten tyndt for at piske en stemning op i forbindelse med Jyllands-Postens s�kaldte Muhammed-tegninger. For Ahmed Akkari mente ikke, at en fri avis i et frit har lov til at trykke tegninger. Yderst demokratisk. Og s� har Ahmed Akkari ogs� i en artikel udtrykt sin til vold mod og chikane af piger, der ikke b�rer t�rkl�de. Det er en s�dan mand, der nu skal undervise unge i demokrati. Bevares, alle kan forandre sig selv og sine holdninger, men vi ved ikke, om det er tilf�ldet for Ahmed Akkari.

Personligt mener jeg, at Akkari skal tage afstand fra sine tidligere holdninger og undskylde offentligt for at lufte tanken om mord p� en Folketingspolitiker og for sin rolle under Muhammed-krisen, f�r han kan ans�ttes som underviser.

L�s mere p� www.dennisf.dk

Det handler om lighed, kammerat

Dennis Flydtkj�r — Tue, 20 Dec 2011 10:07:32 +0200

Hvad ikke alle kan l�re, skal ingen l�re. Det er et udtryk, som ingen i dag vil kendes ved, men tankegangen bag ordene lever i bedste velg�ende i Socialdemokratiet: Hvis ikke alle kan, s� skal ingen. Og s� er det ligegyldigt, om der samlet set er en samfundsm�ssig gevinst, som kommer alle til gode. I Socialdemokratiet st�r lighedsmageri langt over sund fornuft.

I �jeblikket er det de private sundhedsforsikringer, der st�r for skud. Den r�de regering vil afskaffe skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer med det argument, at man vil begr�nse uligheden. En privat sundhedsforsikring betyder, at en person bliver hurtigere behandlet og kommer tidligere tilbage til sit arbejde. Det betyder ogs�, at denne person ikke skal behandles p� et offentligt sygehus, hvad der g�r ventelisten kortere, hvad der igen gavner folk, der ikke har en privat sundhedsforsikring. Med et slidt udtryk p� moderne dansk: en win-win-situation for alle parter. Men det kan Socialdemokratiet ikke tage sig af: Det handler jo om lighed, kammerat!

Men den snu l�ser sp�rger nok, jamen koster det ikke statskassen penge, n�r der er skattefritagelse p� arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer? Jo, det koster noget. Men statskassen f�r ogs� penge ind igen, fordi der bruges f�rre penge p� offentligt finansierede sundhedsydelser, lige som vi ogs� sparer penge p� f�rre udbetalte sygedagpenge. Brancheorganisationen for forsikringsselskaber og pensionskasser har regnet sig frem til, at fradraget statskassen mellem 500-700 millioner kroner, mens staten sparer cirka 400 millioner kroner p�, at den forsikrede ikke skal behandles p� et offentligt sygehus, og endelig sparer staten cirka 800 millioner kroner p� ikke at skulle udbetale sygedagpenge, da de behandlede jo hurtigere kommer tilbage p� arbejdsmarkedet. Alt i alt en kontant gevinst til statskassen p� mellem 500 og 700 millioner kroner. Plus gevinsten for den enkelte dansker, der bliver hurtigere behandlet. Det er jeg ret sikker p�, at han eller hun s�tter stor pris p�.

Og s� skal vi ogs� lige huske p�, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke er s� eksklusive, som regeringen fors�ger at f� det til at lyde som om. Faktisk er der cirka en million danskere, der har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, men det er klart, at det tal bliver mindre, hvis den r�de regering fjerner fradraget. S� vil det formentligt kun v�re dem med de h�jeste l�nninger, der har mulighed for at f� en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, men hvad pokker, vi skal jo alle v�re lige.

L�s mere p� www.dennisf.dk

Gr�nsekontrollen var en k�mpe succes

Dennis Flydtkj�r — Sat, 3 Dec 2011 17:07:32 +0200

I november kom Skatteministeriet med en evaluering af den �gede gr�nsekontrol, og derefter var flere af de EU positive politikere hurtigt ude og sl� fast, at den �gede indsats i perioden juli-september 2011, ikke har givet en n�vnev�rdig for�gelse af beslaglagte varer. Desv�rre spiste medierne historien r�t og bragte budskabet om, at gr�nsekontrollen var en fiasko. Men er det s� sandt eller bare et politisk spin, som bruges i den ideologiske kamp imod gr�nsekontrollen? Hvis man ser p� tallene, s� har gr�nsekontrollen faktisk v�ret en k�mpe succes.

Fakta er, at p� de tre m�neder, er der er en stigning p� 600 procent konfiskeret illegale pengebel�b, hvilket m� sige at v�re en succes. N�r det kommer til stoffer, s� er resultatet endnu mere markant, da man har konfiskeret hele 13.700 procent flere stoffer i l�bet af den korte periode.

Skatteministeriet begrunder den store stigning med, at det skyldtes en enkelt stor fangst p�, 3,1 ton khat, men ogs� uden den fangst er stigningen p� hele 2.000 procent. Og hvem siger egentligt, at den enkelte store fangst ikke skyldtes den �gede gr�nsekontrol?

I �vrigt skal man have med, at den �gede gr�nsekontrol kan have haft en pr�ventiv effekt, da nogle kriminelle m�ske har mistet lysten til at smugle.

Tallene taler for sig selv. De f�rste tre m�neder med gr�nsekontrol har v�ret en k�mpe succes.

L�s mere p� www.dennisf.dk

Statsministeren m� l�gge sin sag frem

Dennis Flydtkj�r — Fri, 2 Dec 2011 10:07:32 +0200

Det er fint, at en kommissionsunders�gelse nu skal skabe helt klare linier i handlingsforl�bet om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold er blevet behandlet korrekt, og om den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), hans embedsfolk og SKAT har optr�dt i overensstemmelse med loven p� omr�det.

Men jeg synes ogs�, at tiden nu m� v�re inde til, at enhver sten bliver vendt i sagen. Ogs� dem, der har ligget ur�rte i statsministerens h�ndtering eller mangel p� samme i hendes skattesag.
Den danske befolkning blev lovet, at alt ville blive lagt frem om Helle Thorning-Schmidts og hendes mand Stephen Kinnocks skattesager. Vi dog kun linier!
Det ville kl�de statsministeren, at holde sit l�fte om fuld offentlighed, n�r hun nu � retm�ssigt � forlanger, at andre g�r det.

L�s mere p� www.dennisf.dk